Acontoskat for selskaber - 2025

For 2025 kan selskaber betale acontoskat henholdsvis den 20/3, den 20/11 og senest den 1/2 2026.

Der findes to typer acontoskat. Dels den tvungne ordinære acontoskat, der beregnes af Skattestyrelsen. Dels den frivillige acontoskat, som selskabet selv bestemmer over. Indgår selskabet i en sambeskatning, betales den samlede acontoskat af administrationsselskabet.


Ordinær acontoskat

Den ordinære acontoskat udgør i 2025 et beløb svarende til halvdelen af gennemsnittet af selskabets faktiske skat for indkomstårene 2021, 2022 og 2023. Heraf betales halvdelen i marts og den anden halvdel i november.

Hvis selskabet får overskydende skat for indkomståret 2024, bliver denne automatisk indsat på skattekontoen til modregning i november-raten 2025. Det samme gælder for indeholdt dansk kildeskat af aktieudbytte, som selskabet har modtaget i indkomståret 2024.

Forventer selskabet en lav indkomst i 2025, kan selskabet anmode Skattestyrelsen om en nedsættelse af den ordinære acontoskat. Det skal ske ved digital indberetning i TastSelv Erhverv, og det skal ske inden betalingsfristen for den ordinære acontoskat henholdsvis 20/3 og 20/11.

Hent og læs hele i publikationen nedenfor

Hent publikationen